Kalender

Afbud

Oak City Rally 2018 - løb

Dato: 
Søn, 27.05.2018 09:00
Kære junior spejder
Så er det blevet tid for det årligt tilbagevendende sæbekasseløbet Oak City Rally, der går fra Farum station til Egemose Spejdercenter ved Ganløse, søndag den 27. maj.
Og traditionen tro vil der bliver mulighed for du som juniorspejder i Peter Lassen også deltager.
Sæbekasseløbet har siden begyndelsen i 1975 udviklet sig til en sand folkefest med over 300 deltagende vogne og et stort opbud af forældre. Det imponerende syn af de mange fantasifulde vogne, der starter fra Farum Station og slider sig frem til Egemose Centret ad en 10 km lang rute, burde være et must for alle friske spejdere og forældre. I løbet deltager seniorspejdere, forældre, tropspejdere, juniorer og minier – i hver deres heats og konkurrencer.
Som de øvrige år kræver turen en hvis forældre-opbakning både til at færdiggøre bilerne lørdag den 27. maj og i forbindelse med start og afslutning af løbet om søndagen den 27. maj.
Vi starter med at bygge på de normale møderne i ugerne op tilløbet og så færdiggør vi bilerne lørdagen før løbet.
Derfor mødes vi mødes ved vores hytte i Vestervang lørdag den 26. maj klokken kl. 10, hvor vi bygger sæbekassebilerne færdig. Og her er det er det rigtigt godt hvis nogle forældre har lyst til at komme og hjælpe med bilerne og eventuel udklædning. Vi sørger for fælles frokost. Hvis der er en enkelt, der har lyst til at komme med lidt hjemmebag om eftermiddagen ville det nu heller ikke være dårligt. Når vi er færdig med byggeriet (senest ved 17-tiden og forhåbentlig lidt tidligere) skilles vi for at være veludhvilet til næste dags ræs.
Søndag d.27. maj mødes i carporten kl 9 hos Lars (Gammelgårdsvej 41). Herfra kører vi i fællesskab vognene til P-pladsen efter busholdepladserne ved Farum Station. Efter løbet får vi brug for at få transporteret vores sæbekassebiler fra målområdet på Egemosecenteret tilbage til spejderhytten (kræver en trailer). Hvis I har mulighed for at hjælpe med dette, så sæt kryds på tilmeldingen.
Den første start går klokken 10.00 den 27. maj og vi håber at se en masse forældre ved start, undervejs og ved målet i Egemosecenteret.
Løbet slutter på Egemosecenteret (se kort nedenfor), hvor vi har tænkt os at spise frokost i fællesskab (alle spejdere og familier), så medbring madkurv til hele familien. Hvis spejderen ikke har familie med så giv os besked så vi kan sørge for noget frokost og hjemtransport. På Egemosen
vil man dog i madboden kunne købe Moseburgeren, som er lavet af friske råvarer og en god bøf. Man kan købe en pølse med brød og en krasser hvis det ønskes. Man må dog regne med nogen ventetid, selvom de arbejder på at gøre køen så kort som muligt. Der kan også købe slik og is.
Klokken 14.00 er der præmieoverrækkelse, hvorefter arrangementet slutter. Der er både præmier til de hurtigste og flotteste biler. Og løbsmærker til alle.
Deltagerpris: 40 kr, som dækker afgift til selve løbet samt forfriskninger og frokost om lørdagen.

Sidste frist for tilmelding er mandag den 15. maj kl. 22 og sker online på www.peterlassen.dk ( meld også gerne afbud hvis i ikke kommer)
Parkeringen ved Egemosecenteret koster normalt ca. 20 kroner. Pengene går til leje af marken og betales på stedet. Spejderne hentes på Egemosecenteret ca. 14.30 efter præmieoverrækkelse.
 
Tilmelding her på siden